Den Regionale Kompetencefond
kan støtte dig med op til 30.000 kr.
og op til 50.000 kr. til en masteruddannelse.
Til lægesekretærer, særlig indsats, ydes 100%
tilskud til sundhedskommunom eller
tilsvarende kompetencegivende uddannelse.
Pr. 15. november 2024 vil det være muligt for ansøgere at vælge, om de vil underskrive deres ansøgning digitalt eller - som i dag - manuelt med print af ansøgning og efterfølgende uploading af indscannet underskrevet ansøgning. Vælges en digital underskrift, så skal alle parter, herunder ansøger, leder og TR, underskrive ansøgningen digitalt. Du kan læse mere herom i vejledningerne nedenfor.
Der kan ikke længere søges midler i Den Regionale Kompetencefond på Dansk Socialrådgiverforenings område. Den Regionale Kompetencefond er løbet tør for midler. I løbet af marts måned 2025 vil der blive tilført nye midler på Dansk Socialrådgiverforenings område.
Der kan ikke længere søges midler i Den Regionale Kompetencefond på FOAs område. Den Regionale Kompetencefond er løbet tør for midler. I løbet af marts måned 2025 vil der blive tilført nye midler på FOAs område.
Der kan ikke længere søges midler i Den Regionale Kompetencefond på AC Akademikernes og SL’s område. Den Regionale Kompetencefond er løbet tør for midler. Den 12. marts 2025 tilføres der nye midler på AC Akademikernes område. I løbet af marts måned 2025 vil der blive tilført nye midler på SL og de øvrige områder.
Der er fortsat midler tilbage på de øvrige områder.
Der er sket en række tiltag i Den Regionale Kompetencefond i forbindelse med overenskomstforhandlingerne OK-21. Nedenfor kan læses en række af de nye tiltag.
Det årlige tilskud forhøjes fra 25.000 kr. til 30.000 kr. og tilskud til masteruddannelse forhøjes i overenskomstperioden fra 25.000 kr. til 50.000 kr. De forhøjede tilskud træder i kraft fra den 4. maj 2021.
Der kan fra den 4. maj 2021 søges tilskud til IT-certificeringer indenfor beløbsgrænsen på 30.000 kr. Der gives støtter til it-certificeringer, der giver medarbejderne bevis for at man har opnået dokumenteret viden og færdigheder knyttet til en bestemt teknologi, metode eller system. Der gives ikke støtte til brugerkompetencer – dvs. kompetencer, der sikrer at man kan bruge grundprogrammer (fx Office 365, Excel, Powerpoint), interne systemer (fx ESDH) og digitale platforme (fx Teams, sociale medier) i den daglige opgaveløsning.
Der iværksættes en særlig indsats for ansatte lægesekretærer omfattet af HK overenskomsten, hvor der ydes 100% tilskud til sundhedskommunom eller tilsvarende kompetencegivende uddannelse. Der kan søges til en fuld sundhedskommunom på én gang, eller til enkeltmoduler. Udgifter til bøger og transport dækkes også. Endvidere dækkes studie- og eksamensforbedrende kurser.
Benyt nedenstående individuelle ansøgningsskema eller gruppeansøgning. Under fanen ”Faglig organisation” vælges ”HK Kommunal, lægesekretærer, særlig pulje”. Under fanen ”Arbejdsområde” vælges enten lægesekretærer, lægesekretærer, leder eller lægesekretærer, specialist. Under fanen ”Uddannelse” vælges enten Akademiuddannelser (eller -moduler) eller Sundhedskommunom/kommunom (eller -moduler).
Der kan fra den 2. september 2024 ikke længere søges om midler i Den Regionale Kompetencefond på AC Akademikernes område, da der ikke er flere midler tilbage. Der tilføres nye midler igen onsdag den 12. marts 2025 og igen onsdag den 10. september 2025.
Alle ansatte under Akademikernes forhandlingsområde kan ansøge om kompetencemidler, dog er undtaget ansatte med en uddannelse som læge eller tandlæge, chefer ansat på Aftale for chefer, og ansatte omfattet af Aftale vedr. sygehus-/hospitalsapotekere.
Akademikernes forhåndsgodkendte uddannelsestyper kan fremsøges under fanen ”Positivlister” og under AC – Akademikerne.
Omstillingsfonden giver 10.000 kr. i støtte pr. år til deltagerbetalingen til akademiuddannelser og diplomuddannelser. Opnås støtte fra Omstillingsfonden i form af nedsat deltagerbetaling, kan der fortsat søges støtte i Den Regionale Kompetencefond til den resterende deltagerbetaling, materialer og transport, hvis ansøgningen i øvrigt opfylder kriterier for ansøgning i Den Regionale Kompetencefond. Eventuelt støtte fra Omstillingsfonden skal noteres under “Evt. supplerende oplysninger”.
Medarbejdere omfattet af overenskomst for professionsbachelorer på det tekniske område omfattes af fonden pr. 1. april 2019 og kan indsende individuelle ansøgninger og gruppeansøgninger til Den Regionale Kompetencefond.
Danske Regioner (Regionernes Lønnings- og Takstnævn), FOA og 3F er enige om at tilbyde den særlige indsats “Bedre til ord, tal og IT” under Den Regionale Kompetencefond. Det betyder, at medarbejdere, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive, regne og bruge IT, kan tilbydes et særligt forløb, hvor der gives tilskud til vikardækning/lønrefusion, når medarbejderne bliver screenet i deres færdigheder og efterfølgende deltager i kursus, hvis de har behov for det. På denne hjemmeside kan du finde vejledningsmateriale om den særlige indsats “Bedre til ord, tal og IT”.
Du skal bruge følgende oplysninger, når du søger:
Ansøgninger til fonden skal indsendes før uddannelsens opstart.
Øvrige regler ifm. indsendelse af ansøgning samt for hvad der kan søges til kan du læse om i følgende vejledninger:
Vejledning til individuel ansøgning
Vejledning til bedre til ord, tal og IT
Du kan også finde svar på en række spørgsmål om individuel ansøgning til kompetencefonden i FAQ’en med Ofte Stillede Spørgsmål:
En gruppeansøgning anvendes når:
Du skal bruge følgende oplysninger, når du søger:
Ansøgninger til fonden skal indsendes før uddannelsens opstart.
Øvrige regler ifm. indsendelse af ansøgning samt for hvad der kan søges til kan du læse om i følgende vejledninger:
Vejledning til gruppeansøgning
Vejledning til bedre til ord, tal og IT
Du kan også finde svar på en række spørgsmål om gruppeansøgning til kompetencefonden i FAQ’en med Ofte Stillede Spørgsmål:
Du kan finde forhåndsgodkendte efter- og videreuddannelser på overenskomstområdernes positivliste.
Download de enkelte positivlister her:
Den Regionale Kompetencefond er etableret ved overenskomstforhandlingerne i 2015 og omfatter medarbejdere ansat på overenskomster/aftaler mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Socialrådgiverforening, FOA - Fag og Arbejde, HK Kommunal, Dansk Metal/håndværkerorganisationerne, Socialpædagogerne, Teknisk Landsforbund, 3F Fagligt Fælles Forbund, Maskinmestrenes Forening og AC - Akademikerne.
Formålet er at fremme og understøtte regionernes kompetenceudviklingsindsats og sikre medarbejderne et øget kompetenceniveau, til gavn for den regionale opgaveløsning og medarbejdernes udviklingsmuligheder på det regionale arbejdsmarked, herunder den enkeltes kompetencer i forhold til en styrket, tværgående opgaveløsning.
Fonden er et supplement til den indsats, som i øvrigt finder sted i regionerne for de medarbejdergrupper, der er omfattet af aftalen. Fonden er dermed et supplement til og kan anvendes i sammenhæng med den indsats, der foregår for at styrke den tværgående indsats med henblik på at sikre fokus på patientforløb mv.